Fold-og-skriv-videre-historier

Lad mig i dette, mit første forsøg udi det bloggosfæriske; min jomfrublog, om man vil, starte med at takke Fanø-folket for en fantastisk udflugt. Billed- og tekstproduktion, helgod mad, halvdårlig vin og diverse hel- og halvseriøse fjollerier spøger endnu. Blot var det ærgerligt, at den - hvad var det nu den hed? - polyvokalistiske kronotopi(?) ikke blev realiseret. Årsagen var vist noget med nogle klitragere, der ikke kunne tåle deres egen most, så vidt jeg erindrer?

Nuvel. Ét kollektivværk blev i hvert fald virkeliggjort i al sin intellektuelle stråleglans; lørdag aftens fold-og-skriv-videre-historier. Ganske vidst blev reglerne ændret undervejs, og ganske vidt var hverken deltagerantallet eller deltagerne selv voldsomt stabile, men fem fællestekster blev ikke desto mindre resultatet. De følger forneden, i indskreven men ellers uredigeret form.

- Maya
(a.k.a. "den anden Maya", "Maya med Y", "hende den nye" eller "du dér")



1)

SønderHo Kro serverer lun kringle mellem 13 og 16. Det er der aldrig nogen, der har fortalt mig om før, tænkte madammen. Hendes kaffekop havde et billede af Karen fucking Blixen udenpå. I kaffekoppen var der en klar væske. Han løftede koppen og lod den brune væske løbe ned gennem svælget. Men det var ikke så nemt, når det gjorde ondt i maven og i hovedet på én gang, samtidig med at hun spekulerede over den kommende eksamen i tekstproduktion. Tekstproduktion, tekstproduktion, en ode til tekstproduktion, også kaldet TP, eller en ode til efteråret, sommeren eller måske bare til solen, men også månen har hans allerinderligste interesse og han er sikker på at vokalerne får en hel anden klang, når han betragter den, og mudder bliver til koraller og marehalm til brudeslør. Der er intet som brudeslør, mener den højhellige jomfru, der på brudenatten var hun skrækslagen for hvad han ville gøre ved hende. Du skal være en hund. Nu.



2)

”Solen er den store livskilde” sagde Jens-Ole. Pigen gloede intenst på fotoet af den smukke unge mand, som hun hadede som pesten, på grund af hans afskyelige grønne og gule løbesko, der var omkring 5 år, omkring 5 år gammel ost. Hvordan smager den, hvordan smager den. Den smager stærkt som sure tæer eller er det mere sure arme. Jamen, netop dér er det man må spørge sig selv: hvad er forskellen på tæer og arme; er det overhovedet nogen forskel eller er de i det store hele det samme. Tæerne, som sidder for neden, mens armene fægter vildt i luften hele vejen hjem fra børnehaven skreg hun jeg vil have musik, sagde hun. Pablo insisterede på at alle skulle danse på bordet uden hverken kage eller kaffe eller noget. Det er uretfærdigt at man ikke må have sin hund med på skrivelejren, fordi fordi, hun var så pisse træt af det hele.



3)

Bilen kørte alt hvad den kunne ind i muren. En mand ville aldrig gøre sådan. Kvinder, derimod er mændene som bekendt ikke så kloge, som de går og tror de er. De dyrker i virkeligheden dumhedens gud. Men så fandt hun ud af, at det ville være mere hensigtsmæssigt, mere hensigtsmæssigt at være bagklog og drikke jogurt dagen lang, men også mælk er sundt. Det giver man pokker i, og så sender man det bare alligevel. Postbudet synes, at Svendborg Hotel er helt fantastisk, men ikke de fire stjerner værd, som det fik i anmeldelsen i Information. Der blev den rost til skyerne af et enigt dommerpanel. Men deltagerne var ikke tilfredse med afgørelsen og protesterede derfor alle temmelig mopsede over så skidt en behandling af deres egen pengepung, når de skal på tur.



4)

Du må ikke røre ved den lille zebra sagde han til sin mor, der sad i kørestolen. Moren begyndte at græde. Hun var så ked af, at hun havde fået en kæmpestor telefonregning, at hun ringede til sin mor for at brokke sig over, at moderen aldrig lavede pakkekalendere til jul. Kun til nytår får man en ægte kalender, én med virkelige datoer og ikke latterlige klaplåger der hamrer en i låget med chokoladeknapper mindst 24 gange og både forfra og bagfra, ellers virker legen ikke, for Lego har lavet reglerne om. Nu skal alle tage deres venstre sok af og kaste den på bålet. Kun Julie nægter, og derfor må hun gå i seng uden dessert.



5)

Et lillebitte sandkorn lagde sig til rette mellem alle de andre sandkorn og sukkede. Det syntes aldrig at stoppe igen, tænkte den stakkels pige, jamrede og græd men han hav sig ikke. Du må derfor bide i det sure græs og erkende sin fejl, skønt det var surt. Men heldigvis var det ikke regnvejr den dag. Solens stråler. Om aftenen kunne hun ikke falde i søvn, på grund af solskoldningen. Solskoldningen, en bakke i Norge, hvor man kan stå på ski eller snowboard, som man vil. Hele dagen kan man gå og spekulere på slige problemstillinger, mens de fleste filosoffer faktisk ikke tænker så meget over hvad hun siger og gør. Det ender altid med at hun skyder tilfældige mennesker og tager på druk.