Paris

Paris har haft de mest uheldige indvirkninger på mig.
Jeg opholdte mig der blot otte dage, sammen med Silke.
Og ak, hvor har vi daset.
På trods af Parisianerne,
notorisk uhøflige,
har det været ren afslapningsferie.
Undervejs har vi været højt oppe
og langt nede, i metroen.
Vi er blevet antastet af (mindst) en galning
der på det mest nedrige tog mig på balderne og kyssede Silke på hånden
alt på grund af et "English" -badge.
Vi er blevet kaldt "Beautiful boys"
af en tøjhandler.

Paris er usød mod en
som føler sig lille og fattig -
På trods af at man tilhører de øverste ti procent.
Gaderne er længere end storebæltsbroen,
sådan føles det i hvert fald.
Rue de Fayette tog to timer at passere,
én for de lokale.

Alle er ædru her, selv galningene
og gademusikanterne der er alle vegne,
med deres forstærker-forstærkede saxofoner
der gør undergrunden så romantisk øredøvende dum.
Ikke at forveksle med dukketeater-tiggerne
i metroen, selvfølgeligt.
Og hustlerne
Vi faldt for en, det skal man.
De er de sande skaberer,
med deres retoriske magnetisme,
spildt talent, 10 euro per fix.

Og maden, de italienske tyvekoster
varierer
stærkt.
Løgsuppen med brødet og oste-gratinatet
delikat, indtil den blev serveret udelikat.
Japanerne i Paris
er en udsøgt
modgift.
Stringente og respektfulde,
bød de på champagne og skraben.
Og Michelin lyver ikke!

Alt i alt, er flyselskaber flinke,
når de giver penge tilbage
og Paris er kontraproduktiv
når man er to, på en hård seng
på et medium hotel.
Alting er illumineret,
som indefra - Notre Dame, Sacre Cæur, Louvre, Eiffeltårnet
lever i en evig dag, i idéernes rige.