Fredag den 25. april udstiller jeg på udstillingen "Udkast" på udstillingsstedet "Skulpturi.dk" på Sydhavnsgade 28, 2450 København SV. Der er lejlighed til at se 74 billeder af rådhuse side om side. Det er første gang siden "Rådhus"' udgivelse i 1997, at jeg udstiller rådhusfotos, og første gang, man har lejlighed til at se så mange på én gang.
Ligeledes fredag den 25. april kl. 21.00 læser jeg op på Mads Eslunds "Piratoplæsning" i Kollektivet Jomsborg, Lykkesholms Allé 12, Frederiksberg. Jeg læser op af "Rasende", nærmere betegnet kapitel 11.
Og ellers kan man sige, at fredag er en af de gode ferniseringsdage her i København, hvor man kan turnere fra den ene åbning (rigtige, uden fims) til den anden bl.a. : Overgaden, Frederiksholms Kanal (Kunstakademiet), After Hand (bogudgivelse: Glenn Christian som kan anbefales). Jeg får travlt (med at holde mig frisk til min oplæsning kl. 21 ...)
Kom til København, hvis du ikke er der. Det bliver (i hvert fald for mig og forhåbentlig) en herlig aften.
Pablo
tirsdag den 22. april 2008
søndag den 13. april 2008
Y Aarhus i morgen
Hej hej
Vil lige minde om at der i morgen aften (mandag d.14.4.) er chancen for at lytte til Martin Farligkat m.fl. samt selv at læse tekster op (!) på café Forlæns og Baglæns i Århus.
Kom glad!
Julie
Vil lige minde om at der i morgen aften (mandag d.14.4.) er chancen for at lytte til Martin Farligkat m.fl. samt selv at læse tekster op (!) på café Forlæns og Baglæns i Århus.
Kom glad!
Julie
torsdag den 10. april 2008
Tre notater
Tre notater fra Portland
Hello how are you this morning? Jo, sådan da, så nogenlunde med et jetlag, der føles som den kingsize-dyne, hotellet har stillet mig i udsigt. Men det er ikke sådan jeg skal svare på receptionistens spørgsmål. Jeg skal helst ikke svare med noget som betydningsfuldt, blot mumle en frase over ordene ”jo tak” og ”godt”. Og det gør jeg så, men spørgsmålet blive ved med at forstyrre, og jeg tænker på, hvordan det er at stå bag disken og holde stemmen i det rette indladende leje dag efter dag. Men kvinden er professionel. Tilstanden er lige netop til at leve af.
*
Anoreksi. Ikke sådan at jeg lider af det, men spiseværing er ved at blive min reaktion på de mange fede amerikanere. Guiden på turen op i bjergene er så tyk, at han ikke kan komme ud af sin bil. Hans kæmpemave har ædt bilrattet. Det forsvinder ind midt i en fedtpude og kommer ud af en anden. På et givet tidspunkt må denne vanvittige overspisning være begyndt. Med en ganske bestemt burger, der var for meget, med en burritos, han skulle have ladet stå, et stykke ostekage, der blev begyndelsen til denne slutning. Tænk hvis netop denne pose popkorn blev min skæbne. Min mave knurrer. Jeg ryster, svag i knæene.
*
Hvis ikke vi havde taget landet dengang, havde russerne, japanerne eller mexicanerne – siger manden i den historiske forening. Planchen, vi står ved, viser en tegning af en indianer, der svinger øksen over en pionerfamilie. Historien om indianerne fylder det første rum på den store udstilling. Længere fremme er en prærievogn kørt ind, og der er også udstillet gamle kaffekrus, whiskeyflasker, aviser og bønnebøger. Kulturen har gjort sit indtog. I multimedierummet kan man vælge at se en kortfilm om nutidens indianere. Mange har fået privilegier i kasino branchen. Det er noget skidt at tjene penge på spil, mener en kvindestemme på filmen. Det er godt, at de selv tjener penge, siger en anden. En serie spejle ved udgangen giver den besøgende mulighed for at posere under overskriften Oregon-borger af i dag.
Anne-Marie
Hello how are you this morning? Jo, sådan da, så nogenlunde med et jetlag, der føles som den kingsize-dyne, hotellet har stillet mig i udsigt. Men det er ikke sådan jeg skal svare på receptionistens spørgsmål. Jeg skal helst ikke svare med noget som betydningsfuldt, blot mumle en frase over ordene ”jo tak” og ”godt”. Og det gør jeg så, men spørgsmålet blive ved med at forstyrre, og jeg tænker på, hvordan det er at stå bag disken og holde stemmen i det rette indladende leje dag efter dag. Men kvinden er professionel. Tilstanden er lige netop til at leve af.
*
Anoreksi. Ikke sådan at jeg lider af det, men spiseværing er ved at blive min reaktion på de mange fede amerikanere. Guiden på turen op i bjergene er så tyk, at han ikke kan komme ud af sin bil. Hans kæmpemave har ædt bilrattet. Det forsvinder ind midt i en fedtpude og kommer ud af en anden. På et givet tidspunkt må denne vanvittige overspisning være begyndt. Med en ganske bestemt burger, der var for meget, med en burritos, han skulle have ladet stå, et stykke ostekage, der blev begyndelsen til denne slutning. Tænk hvis netop denne pose popkorn blev min skæbne. Min mave knurrer. Jeg ryster, svag i knæene.
*
Hvis ikke vi havde taget landet dengang, havde russerne, japanerne eller mexicanerne – siger manden i den historiske forening. Planchen, vi står ved, viser en tegning af en indianer, der svinger øksen over en pionerfamilie. Historien om indianerne fylder det første rum på den store udstilling. Længere fremme er en prærievogn kørt ind, og der er også udstillet gamle kaffekrus, whiskeyflasker, aviser og bønnebøger. Kulturen har gjort sit indtog. I multimedierummet kan man vælge at se en kortfilm om nutidens indianere. Mange har fået privilegier i kasino branchen. Det er noget skidt at tjene penge på spil, mener en kvindestemme på filmen. Det er godt, at de selv tjener penge, siger en anden. En serie spejle ved udgangen giver den besøgende mulighed for at posere under overskriften Oregon-borger af i dag.
Anne-Marie
fredag den 4. april 2008
Hilsen fra Portland
Kære studerende
Hilsener fra Portland til jer allesammen! Jeg har forelæst på det amerikanske 1700-talsselskabs årsmøde, lyttet til et hav af andre forelæsninger og været til en masse møder om forskningssamarbejde. Rigtig lovende alt sammen! Jeg har blandt andet hørt nyt om, hvordan man skriver 1700-tallet kreativt! Disse lumberjacks fulde af gode ideer! Jeg har også gennemtravet byen, været til popkoncert og set de dejligste vandfald i omegnen. Imorgen slutter jeg af med et vaskeægte vælgermøde med Bill Clinton.
Indimellem har jeg skrevet nogle notater fra byen, som jeg senere lægger på bloggen (sikke et udtryk!). I må gerne varme op til min Portland-homage-á-Leth med at lægge denne hilsen ud på skrivkunst-bloggen.
Nu håber jeg, at I husker, at der er en afleveringsfrist for tekster til eksamen 2.4! Se selv på blackboard.
Best wishes
Anne-Marie
Hilsener fra Portland til jer allesammen! Jeg har forelæst på det amerikanske 1700-talsselskabs årsmøde, lyttet til et hav af andre forelæsninger og været til en masse møder om forskningssamarbejde. Rigtig lovende alt sammen! Jeg har blandt andet hørt nyt om, hvordan man skriver 1700-tallet kreativt! Disse lumberjacks fulde af gode ideer! Jeg har også gennemtravet byen, været til popkoncert og set de dejligste vandfald i omegnen. Imorgen slutter jeg af med et vaskeægte vælgermøde med Bill Clinton.
Indimellem har jeg skrevet nogle notater fra byen, som jeg senere lægger på bloggen (sikke et udtryk!). I må gerne varme op til min Portland-homage-á-Leth med at lægge denne hilsen ud på skrivkunst-bloggen.
Nu håber jeg, at I husker, at der er en afleveringsfrist for tekster til eksamen 2.4! Se selv på blackboard.
Best wishes
Anne-Marie
Hilsen fra Argentina
Hej allesammen
Jeg sidder her i lobbyen paa min sidste hele dag i Argentina og taenker paa jer. Hvad skulle jeg ellers goere i denne millionby? I er jo i morgen udfordrede med demokrati i sin mest basale form: Vil vi vaere lykkelige? Hvorfor? Hvem skal vi saette i spidsen for denne jagt paa lykken? (Udskift afledninger af ordet "lykke" med "undervisning", hvis det skulle goere det nemmere at forstaa.) Og saa var og er det, at mine tanker gaar til jer: Keep the spirits high.
I morgen rejser jeg hjem efter et meget indholdsrigt program hernede, der baade har omfattet besoeg paa vulkaner i Andesbjergene og senest visit hos praesten i den danske soemandskirke her i Buenos Aires. Der har ikke vaeret meget daseferie over det hér, og jeg glaeder mig til weekenden i Danmark, hvor jeg skal lave saa lidt som muligt. Og saa glaeder jeg mig selvfoelgelig til at se jer igen. Kan I have en god dag i morgen. Maa mine spoegelser vaere med jer.
Mange hilsener, Pablo
Jeg sidder her i lobbyen paa min sidste hele dag i Argentina og taenker paa jer. Hvad skulle jeg ellers goere i denne millionby? I er jo i morgen udfordrede med demokrati i sin mest basale form: Vil vi vaere lykkelige? Hvorfor? Hvem skal vi saette i spidsen for denne jagt paa lykken? (Udskift afledninger af ordet "lykke" med "undervisning", hvis det skulle goere det nemmere at forstaa.) Og saa var og er det, at mine tanker gaar til jer: Keep the spirits high.
I morgen rejser jeg hjem efter et meget indholdsrigt program hernede, der baade har omfattet besoeg paa vulkaner i Andesbjergene og senest visit hos praesten i den danske soemandskirke her i Buenos Aires. Der har ikke vaeret meget daseferie over det hér, og jeg glaeder mig til weekenden i Danmark, hvor jeg skal lave saa lidt som muligt. Og saa glaeder jeg mig selvfoelgelig til at se jer igen. Kan I have en god dag i morgen. Maa mine spoegelser vaere med jer.
Mange hilsener, Pablo
Abonner på:
Opslag (Atom)